Himmelske Dage i Roskilde

Himmelske Dage i Roskilde løb af stablen i Kr. Himmelfartsdagene 26-29. maj 2022.

Vi vil gerne sige tak til alle jer, der deltog i arbejdet omkring Himmelske Dage – både jer, der stod på Mulighedernes Marked, er, som standhaftigt stod for vandringerne op til dagene, og alle jer, der var aktive i pilgrimslandsbyen i Sct. Hans Have og ved Areopagos-katedralen. Der var et hav af logistiske udfordringer – udover udfordringerne med vejret, der fik vores plancher til at blafre i vinden, og skilte til at flyve væk. Meget kunne have været bedre – men ikke desto mindre fik vi fine dage, med et godt fællesskab, gode møder og samtaler, og mange tilfredse deltagere i de enkelte aktiviteter. Og ikke mindst var vi godt 100 pilgrimme, der vandrede med ind til åbningsgudstjenesten i Byparken for dagene, og dermed gjorde pilgrimsbevægelsen synlig.
Der har været tre landsdækkende radioprogrammer, der vedrører dagene. Det sidste blev sendt søndag den 12. juni på P1 og var en reportage, som Anders Laugesen lavede med udgangspunkt i begrebet ”Resonans”. Sidst i udsendelsen omtales pilgrimsaktiviteterne, og de fremhæves som særligt synlige på dagene. De to andre programmer blev sendt søndag den 29. maj, da Himmelske Dage sluttede. Det ene program er en direkte reportage fra dagene, det andet en transmission fra afslutningsgudstjenesten, med masser af flot musik (især i begyndelsen).
På Domkirkepladsen midt i Roskilde kunne man finde Mulighedernes Marked, hvor en stor gruppe foreninger og firmaer havde lejet telte. Danske Kultur- og pilgrimsruter havde også et telt, som lå lige ved Domkirkens hovedindgang. På vegne af foreningen havde Troels Beck fra Odense Pilgrimskreds samlet informationer fra alle medlemsforeningerne. Informationerne have han samlet på ark, som blev forstørret til A1-størrelse. Troels havde tidligere samlet en række gamle valgplakater som beklædt med rød papirsdug fungerede som holdere for informationspapirerne om de enkelte foreninger.

Teltet blev flittigt brugt af forbipasserende, som kom ind af nysgerrighed og i for at finde ly for vind og regn. De mange plancher i teltet gav også mulighed for at nogle medlemsforeninger fik blik
for aktiviteter hos andre medlemmer. Plancherne er gemt og medbringes til næste Årsmøde, hvor det er muligt at få et godt overblik over de enkelte foreninger. Vi håber i bestyrelsen at de fælles aktiviteter i forbindelse med himmelske dage kan være med til at knytte båndende endnu stærkere mellem de enkelte pilgrimsgrupper og kulturgrupper i Danmark.

Teltet blev flittigt brugt af forbipasserende, som kom ind af nysgerrighed og i for at finde ly for vind og regn. De mange plancher i teltet gav også mulighed for at nogle medlemsforeninger fik blik
for aktiviteter hos andre medlemmer. Plancherne er gemt og medbringes til næste Årsmøde, hvor det er muligt at få et godt overblik over de enkelte foreninger. Vi håber i bestyrelsen at de fælles aktiviteter i forbindelse med himmelske dage kan være med til at knytte båndende endnu stærkere mellem de enkelte pilgrimsgrupper og kulturgrupper i Danmark.

En af de uventede glæder på Himmelske Dage, var som forberedelse til en Valentinsvandring (pilgrimsvandring for kærestepar) fra Sct. Hans have til Roskilde Domkirke. I løbet af dagene havde det regnet og blæst en hel del. På turen viste det sig at være fint solskin og hen over Roskilde fjord kom en regnbue til syne. Himmelske dage i Roskilde var under himmelbuen. Den blev for os et fint tegn på at være samlet under den samme himmel, selvom vore udgangspunkter og holdninger kan være forskellige. Billedet rummer på mange måder en kerne i aktiviteterne på himmelske dage og samarbejdet på tværs af foreninger i vores fællesskab i Danske kultur- og pilgrimsruter.

Himmelske dage blev sluttet af med en fælles gudstjeneste med blik ud mod verden. Prædikanten var Kenneth Mtata fra Zimbabwe, som åbnede perspektivet for vores rolle i verden. Gudstjenesten blev indledt af en bøn af domprovst Anne-Sophie Olander, som sagde således:

”Tak fordi du åbnede dit rige, Dit himmelske hvælv,
og viste os at der er en enhed i mangfoldigheden.
Vi er ikke ens, Men vi er alle et i dig.
Og på denne den sidste dag af de Himmelske Dage,
beder vi dig: Send os din ånd! Så vi tager erfaringen af gensidig forståelse med os,
når vi i dag drager hjem til de forskellige egne af verden, som vi kommer fra.
Giv os ord, så vi altid taler højt om din nåde og velsignelse.
Giv os hjerte, så vi forstår vore medmennesker.
Giv os hænder, der løfter og hjælper.
Giv os kræfter, så vi aldrig giver op, men kæmper imod alt ondt.
Vær du vort et og alt, og skænk os din fred.”



Pilgrimsvandring for psykisk sårbare 12. maj 2021

 

Arrangeret af de Samvirkende Menighedsplejer i samarbejde med Haverefugiet i Sorø

‘Det var som om vi parkerede alle de mega mange problemer vi alle sammen løber rundt med uden for haven, og der venter de nok på os når vi kommer ud igen, men det har været en dejlig pause!’
– Det var ordene fra en af brugerne fra Kirkens Korshærs Varmestue i Slagelse efter dagens pilgrimsvandring i skovene omkring Sorø Akademi.
Samvirkende menighedsplejer er så heldige at være med til at skabe et projekt i Slagelse på tværs af kirkelige, kommunale og private aktører, hvor en gruppe psykisk sårbare tager på pilgrimsvandringer og oplever den helende effekt naturen kan have på krop og sjæl.
I dag var en fremragende premiere, hvor vi vandrede ud fra Haverefugiet i Sorø, og mærkede fællesskabet, roen og glæden ved en nyudsprunget bøgeskov. Vi lærte om Morene-landskaber og at korshærspræster også får våde tæer hvis de stikker fødderne i vandløb.
Vi mødte skovbundens biller og smagte på skovsyre og bøgeblade. Til slut kaffe, bål og de skønneste kardemommesnurre – og et løfte til hinanden om at vi snart skal gøre det igen

Stensby/Mallings Kløft, oktober 2020


Den Guds åsyn falder på, ser det store i det små – Piet Hein

Efterårets sidste vandring før Corona-nedlukningerne begyndte

Lørdag den 24. oktober vandrede vi i området omkring Stensby kirke og Mallingskløft. 34 mennesker deltog, og Møns TV var med. I reportagen fortælles ikke bare om selve vandringen, men også om, hvad pilgrimsbevægelsen betyder idag.
I dagene efter trådte de nye Corona-restriktioner i kraft, så man kun måtte mødes 10 mennesker ad gangen. Vi er taknemmelige for, at vi nåede at gennemføre denne vandring, der således blev årets sidste, hvor flere kunne samles.